Se alle
Ingen søgeresultater fundet
Det ser ud til, at vi ikke kunne finde nogen resultater for din søgning.
Hjælpsomme links
MUDP's fokusområder og temaer
MUDP støtter projekter, der adresserer nogle af Danmarks mest presserende miljø- og klimaudfordringer. Programmet fokuserer på teknologier og løsninger, der kan accelerere den grønne omstilling, styrke cirkulær økonomi og forbedre miljøbeskyttelsen på tværs af sektorer.
Nedenfor er de centrale temaer, som MUDP prioriterer:
1. Cirkulær økonomi og bæredygtig ressourceudnyttelse
Genbrug og genanvendelse af plast, tekstiler og byggematerialer samt udvikling af biobaserede materialer, lavemissionsprodukter og miljøvenlige emballager.
2. Vand og spildevand
Teknologier til rensning, genbrug og effektiv vandhåndtering (ex. rensning af PFAS, mikroforureninger og spildevand).
3. Luftforurening og emissioner
Løsninger der reducerer udledning af partikler, NOx og VOC’er. (ex. reduktion af ultrafine partikler fra brændeovne, transport og lufthavne).
4. Jordforurening og miljøfarlige stoffer
Oprensning af forurenet jord og substitution af skadelige kemikalier.
5. Biodiversitet og natur
Teknologier og digitale værktøjer til overvågning og forbedring af økosystemer og havmiljø.
6. Klimatilpasning og naturbaserede løsninger
Teknologier der styrker naturens modstandskraft og reducerer klimapåvirkninger. (ex. klimaeffektiv recirkulering af vand, forebyggelse af oversvømmelser, tilpasning til tørke).
7. Tværgående tema: Data og digitalisering
Brug af data, IoT og AI til at dokumentere og optimere miljøeffekt.