Få hjælp til din GUDP-ansøgning
Nordic Innovators er et full service konsulenthus, der hjælper med rådgivning og kapitalsøgning. Med vores skræddersyede og strategiske ydelser kan vi hjælpe dig med at udvikle en stærk ansøgning til GUDP-programmet.
Om GUDP
Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) giver støtte til enkeltansøgere eller konsortier, der gennemfører innovative projekter, som bidrager til at løse udfordringer inden for den danske fødevare-, landbrugs-, fiskeri- og akvakultur-sektor.
Projekterne skal understøtte Danmarks fødevare-, erhvervs- og miljøpolitiske mål og bidrage til en mere konkurrencedygtig og bæredygtig sektor, der arbejder med lavere klimabelastning eller med reduktion af kvælstof til vandmiljøet i Danmark.
GUDP finansierer primært projekter inden for Technology Readiness Levels (TRL) 4–8, hvilket dækker hele vejen fra konceptvalidering til storskala demonstration.
For GUDP 2026 er der afsat ca. 100 mio. kr. til at støtte den grønne omstilling af fødevareindustrien, herunder anvendt forskning, udviklings- og demonstrationsaktiviteter samt netværksprojekter.
Deadline for GUPD i 2026
Første runde: 19. februar 2026 kl 12:00.
Mere Information og vejledning for GUDP 2026
Prioriterede grønne fokusområder
1. Klima: Projekter, der bidrager til at reducere klimabelastningen fra fødevareproduktionen i overensstemmelse med danske og europæiske klimamål.
2. Vandmiljø: Med særligt fokus på kvælstoftab prioriterer GUDP projekter, der tilbyder innovative løsninger til at reducere udledning af kvælstof til naturen og akvatiske økosystemer – til støtte for Danmarks forpligtelser under EU’s vandrammedirektiv.
Projekter på tværs af insatsområder
GUDP støtter også kvalificerede projekter på tværs af alle de tematiske indsatsområder. Dette inkluderer, men er ikke begrænset til:
* Fremtidens grønne proteiner
* Dyrevelfærd
* Effektiv ressourceudnyttelse og cirkulær økonomi
* Værdikæde-integration og bæredygtigheds-forbedringer
Evalueringskriterier
GUDP-ansøgninger vurderes ud fra:
* Teknologisk modenhed (TRL 4–8)
* Grad af innovation og demonstrationspotentiale
* Bidrag til nationale politiske mål og sektorens udfordringer
* Miljømæssig og økonomisk effekt (dobbelt bundlinje)
* Kvalitet af samarbejde og inddragelse af værdikæden
* Forretningspotentiale og mulighed for opskalering.
Download GUPD guide
Få vores guide til Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) og få overblik over:
- GUDP-programmet
- Formålet med GUPD
- Evalueringskriterier
- Hvem kan ansøge.
Forskellige moduler til ansøgningsprocessen
Udarbejdelse af hele ansøgningen
Vi har styringen på hele skriveprocessen og koordineringen af ansøgningen og sikrer tæt koordinering med eventuelle partnere i dit konsortium, faciliterer møder og sørger for rettidig levering af input fra alle involverede parter. Afslutningsvis indsender vi en ansøgning af høj kvalitet med optimale muligheder for at opnå finansiering.
Målrettet assistance
En anden tilgang er "målrettet assistance", fx med afklaring af koncept, udvikling og positionering af projektidé eller adgang til vores interne værktøjer og skriveskabeloner. Vi kan udarbejde dele af ansøgningen eller levere udkast til specifikke afsnit. Har du brug for partnere, kan vi også assistere med partnersøgning gennem vores europæiske netværk.
Kvalitetssikring
En tredje mulighed er review og kvalitetssikring af din ansøgning, hvis du har udfordringer med bestemte afsnit. Vi kan skrive og/eller finpudse dem, så budskaberne formidles med klarhed og større gennemslagskraft og styrke enkelte kapitler med konkrete anbefalinger og forbedringsforslag. På den måde sikrer du, at ansøgningen er sammenhængende og overbevisende.
Reviews
Få reviews med fokus på sammenhæng i argumentation, terminologi og sprog samt kvantificering og benchmarking. Vi kigger på klarhed og relevans i projektbeskrivelsen, sammenhæng i arbejdsprocessen og på milepæle, fremdriftsstyring og konkrete resultater. Vi kan også gennemgå pitch decks, forretningsplaner m.m.