Søg støtte fra Breakthrough Energy Catalyst
Breakthrough Energy Catalyst-programmet finansierer nye klimateknologiprojekter med potentiale til at fremskynde reduktionen af drivhusgasudledninger, men som i øjeblikket er for dyre til at blive udbredt i stor skala og konkurrere med fossilbaserede teknologier – det såkaldte “green premium”.
De støttede projekter er enten storskala, præ-kommercielle demonstrationsprojekter eller industrielle “first-of-a-kind”-projekter inden for rene teknologier.
Programmet kombinerer midler fra Breakthrough Energy Catalyst, Den Europæiske Investeringsbank og Europa-Kommissionen, med et samlet budget på 840 millioner euro for perioden 2023–2027. Investeringerne rettes mod dekarboniseringsprojekter, der understøtter målsætningerne i Den Europæiske Grønne Pagt og EU’s klimamål for 2030.
PRIORITEREDE OMRÅDER FOR DEKARBONISERING
EU Breakthrough Energy Catalyst Partnership støtter projekter med base i EU inden for følgende områder: Ren brint, langtids-energilagring, bæredygtigt flybrændstof, direkte luftopsamling, og industriel dekarbonisering af cement, stål, plast, tekstiler og gødning
Hvem kan ansøge
Programmet er åbent for alle typer organisationer med base i Europa (EU-medlemslande og associerede lande til InvestEU), som udvikler innovative teknologier inden for de prioriterede områder med højt potentiale for opskalering og udbredelse.
Deadline
Ansøgninger kan indsendes løbende frem til 31. december 2027 (så længe der er midler til rådighed).
Hvis dit projekt vurderes som relevant, vil du blive inviteret til at gennemgå en "due diligence-proces", som typisk tager 6–9 måneder, afhængigt af projektets modenhed.
Vi anbefaler derfor at kontakte os nu, så vi kan støtte dig i at udarbejde en stærk og målrettet ansøgning.
Mere information om Breakthrough Energy Catalyst

Projekttyper
Demonstrationsprojekter
Små projekter, hvis formål er at reducere risikoen for nye teknologier på et tidligt stadie. TRL 5–7 og projektstørrelse: ca. €30–100 mio.
Store "first-of-a-kind" projekter
Industri-skalaprojekter med fokus på opskalering af klimateknologier og markedsdannelse. TRL 6+ og p Projektstørrelse: Ca. €100 mio. – 1 mia.

Projektstruktur
Projekterne skal udvise høj teknisk modenhed, typisk efter gennemført FEL 2 (Feasibility Study) og være tæt på FEL 3 (Front-End Engineering Design).
Ansøgere skal kunne dokumentere, at deres forretningsplan er solid og troværdig, samt at de har fremskredne dialoger med leverandører, aftagere og projektpartnere/sponsorer.

Finansiel assistance
Demonstrationsprojekter finansieres via en kombination af venturelån fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og tilskud fra Breakthrough Energy Catalyst. Samlet støtte er ca. 50–60 % af anlægsinvesteringer (CAPEX)
First-of-a-Kind-projekter finansieres gennem kapital fra Breakthrough Energy Catalyst (max. 49 % af CAPEX og max €75 mio. samt kvasi-egenkapital fra EIB (max 50 % af de samlede projektomkostninger)